BØRNEVITAMINER
Hvilke vitaminer?
Børn i vækst har brug for vitaminer og mineraler. Det gælder samtlige vitaminer. Kosttilskud kan ikke erstatte en sund og varieret kost.
Hvad er den bedste vitaminpille?
Det er der ikke en facitliste på. Der er lige så mange forskellige børnevitaminer, som der er producenter. Det kan være en god idé at sætte sig ind i de enkelte producenter, så man ved, hvilke tanker og kendetegn der ligger bag den multivitamin, du giver dit barn.
Hvornår skal børn begynde at tage vitaminer?
Alle børn anbefales D-vitamin tilskud og, ved vegansk kost, B12-vitamin. De fleste børn får multivitaminer. Mange børnemultivitaminer er lavet til børn fra 3 år. Alderen fremgår på produkterne. Yngre børn kan godt få multivitamin tyggetabletter, hvis de knuses fint og ikke gives hver dag. Det anbefaler Sundhedsstyrelsen fx til børn fra 1,5 år, hvis de mangler jern.
Hvor meget D vitamin skal børn have?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn fra 0-3 år får 10 mikrogram D-vitamin om dagen. Fra 4-års alderen skal børn have 5-10 mikrogram D-vitamin fra oktober til april. Ved vegansk kost altid 10 mikrogram. Nogle børn bør dog få 10 mikrogram D-vitamin hver dag hele året rundt. Det gælder børn, der har mørk hud, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som har tildækket hud om sommeren.