KAN DU BOOSTE DET MANDLIGE HORMON?
Hvordan booster man det mandlige hormon?
Man skal sørge for at spise nok, få nok protein og sunde fedtsyrer og undgå at mangle næringsstoffer. En multivitamin kan være en god idé. Kosttilskud markedsført som hormonboostere virker ikke, hvis man ikke er i underskud af næringsstoffer. Styrketræning, højintens træning og helkropstræning giver nogle gode hormonproduktioner. Stress og søvnmangel kan til gengæld modvirke hormonproduktionen. Den kraftigste hormonbooster er medicinsk hormonbehandling.
Er hormon booster lovligt?
Hormonboostere dækker over en meget bred gruppe af kosttilskud og medicinske præparater. Nogle er lovlige, nogle er ulovlige, og nogle kan kun udskrives af læger. Zink er med til at vedligeholde en normal hormonproduktion. Men kosttilskud virker ikke, hvis man i forvejen får nok. Kosttilskud som pregnenolon er ikke lovlige i EU, fordi sikkerheden er et problem, og det i øvrigt er tvivlsomt, om de virker. De kan købes fra ikke-EU-hjemmesider, hvilket kraftigt frarådes. Nogle læger i Danmark har specialiseret sig i regelret hormonbehandling.
Kan man spise sig til mere hormon?
Der er mindre at hente, end de fleste tror. Hvis man er i stort kalorieunderskud, falder hormonproduktionen, så det bør man undgå. Ligeså skal man undgå mangel på næringsstoffer som omega-3 fedtsyrer, vitaminer og mineraler. En multivitamin kan være en god idé. Det er fornuftigt at få nok protein. De fleste andre historier om kost til mere hormon, fx med rå æg eller meget kød, har i undersøgelser ikke vist sig at virke.
Hvad er tegn på lavt mandligt hormon?
Tegnene kommer snigende i takt med de langsomt faldende hormoner. Typisk i 40'erne, 50'erne eller 60'erne. Energien daler, humøret bliver dårligere, muskelmassen falder, mandens drive og initiativ forsvinder, interessen for seksuelt samvær falder, rejsningerne bliver dårlige, livsglæden aftager, og man kan føle, at livet allerede har toppet. De fleste mænd har ikke alle tegnene på én gang. Du kan teste graden af dine udfordringer her på siden:
https://familiensvitaminer.dk/pages/mandens-hormonscore
Hvad er den bedste hormonbooster?
Den mest effektive hormonbooster er medicinsk hormonbehandling i form af indsprøjtning eller gel. Behandlingen skal altid varetages af en læge. Den sunde livsstil er også vigtig. Undgå underskud af næringsstoffer, undgå overvægt, og prøv at modvirke stress og søvnmangel. Det er både vigtigt for dine hormoner og for din sundhed. Det kan dog være svært at hæve dit hormonniveau meget med livsstilen. En mands hormonniveau er primært bestemt af hans gener og påvirkning fra hormonforstyrrende stoffer i fosterstadiet, hvor anlægget for at producere mandligt kønshormon blev skabt.
