Hvad betyder din score?
Du har mange symptomer af den type, kvinder får i forbindelse med overgangsalderen. De fleste i din situation vil opleve, at det forringer livskvalitet. Du kan sandsynligvis forbedre det via livsstilstiltag eller hormonbehandling. Drøft det med din læge, hvis livsstilstagene ikke hjælper nok.
Du kan gentage Greene Scale testen her om 2-4 måneder og følge konkret med i, hvor godt dine tiltag hjælper dig. Til sammenligning vil målet ved hormonbehandling være at opnå en halvering af din score efter 2-4 måneder.
Det er værd at bemærke, at andre tilstande også kan give symptomer, der ligner hormonudløste symptomer. Hvis du har det skidt eller oplever symptomer, der ikke hurtigt forsvinder, bør du altid konsultere en læge.
Undersøgelser viser, at 97% af kvinder får mærkbare udfordringer i overgangsalderen og 1/3 af dem i så svær grad, at det påvirker livskvaliteten meget.
Samtlige kvinder vil i løbet af overgangsalderen opleve ændringer i deres kropssammensætning og indvendige sundhedstilstand, uanset om de også har mærkbare symptomer på overgangsalder. Fx stiger kolesteroltallet LDL, fedt fordeler sig i stigende grad på maven, inflammation i kroppen stiger, og knoglerne afkalker. En sund livsstil er derfor vigtig.


